Skærmbillede 2021-02-25 kl. 15.09.36.png

Amanda H. Bahl

Video- og filmklipper

Blå Overflade
Skærmbillede_2019-04-12_kl._16.44.37_red

Kort fortalt

25-årig filmklipper med forskellig postproduktionserfaring - altid på udkig efter sjove tilføjelser til mit CV :)

Initiativ- og idérig, stor

fan af ja-hatten, ledertrøjen og knastør far-humor.

amandahbahl@hotmail.com

+ 45 61 67 01 41

  • LinkedIn - Hvid Circle
  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon
 

Om mig

Jeg hedder Amanda H. Bahl, er 25 år og går til daglig på Tv- og medietilrettelæggelse på DMJX. Ved siden af er jeg samtidig filmklipper på deltidsuddannelsen, 18FRAMES (Den Fynske Filmskole). Jeg søgte ind på uddannelserne da jeg altid har været nysgerrig på at fortælle digitale historier - især i klipperummet. Og så har jeg et svagt punkt for velovervejet æstetik: gode farvekombinationer, lige linjer og ligevægt går direkte i hjertet. Jeg har bl.a. klippet vores afgangsfilm fra KBH Film- og Fotoskole, en amerikansk spillefilm for Space Rocket Nation og en kortformatsvideo til FN.

Samarbejdsmæssigt har jeg altid været god til at finde på løsninger og kompromisser i fællesskab. Samtidig er jeg storforbruger af lister, planer og det store overblik, men er også ofte den der sørger for kaffepausen. Jeg arbejder godt under pres og foretrækker helt klart en omskiftelig hverdag. Og så har jeg nemt til grin, og holder af at få andre til at gøre det samme - og helst med virkelig plat ordspilshumor.

 

Portfolio

"PATRICIA PATELL" (2019)

Eksamensfilm fra GF2 på NEXT København

Kort portrætdokumentar af balletdanserinden, Patricia Patell. Idéen var på den simple idé med flotte billeder.

Min rolleJeg har idéudviklet, klippet, redigeret og colourgradet. Under optagelser skiftedes vi i gruppen til at være fotograf.

"UKENDTE VERDENSMESTRE" (2019)

Dokumentarforløb på GF2 på NEXT København

Undersøgende dokumentar om "ukendte verdensmestre" i Danmark. Idéen gik i høj grad på, at give den et twist ved at tilføje en værtsrolle.

Min rolle: Jeg har idéudviklet, klippet og redigeret. Under optagelser var jeg fotograf på interviewsituationerne.

"KÆRE FARMOR" (2018)

Dokumentarfilm på Grundtvigs Højskole

Undersøgende dokumentar om forskelle og ligheder på mig og min gamle farmors liv, fra da vi begge var i starten af 20’erne. Idéen var meget på den personlige vinkel ift. de gamle dagbogsnotater, min egen medvirken og hverdagssituationerne.

Min rolle: Jeg har idéudviklet, tilrettelagt, klippet, redigeret og fotograferet dækbillederne og interviewsituationen. 

 

"UD AF GARAGEN" (2014)

Dokumentarforløb på Roskilde Gymnasium

Kort dokumentar der følger 2 små bands i hver deres by. Idéen var at vise forskellige måder at være band på, med bl.a. forskellige syn på fremtiden, engagement m.m.

Min rolle: Jeg har idéudviklet, klippet, redigeret og fotograferet koncerterne.

Praktisk

  • Jeg har kørekort

  • Afsluttede GF2 på FTP-uddannelsen på NEXT KBH i juni 2019

  • Jeg har egen iMac og Adobe Premiere Pro

  • God i Adobe Premiere Pro, Final Cut og Hindenburg

  • Snakker og skriver dansk og engelsk

Andet

  • Jeg gik på Grundtvigs Højskole i foråret 2018

  • Jeg ser alt fra Kender Du Typen til Game of Thrones

  • Jeg elsker koncerter, festivaler, biografture, brune bodegaer, at vinde i Scrabble og at skrive dagbog